Estlands hovedstad Tallinn har et bemærkelsesværdigt navn. Få lande – om nogen – navngiver deres hovedstad efter en tidligere besættelsesmagt, men det gør esterne. Byen, eller rettere borgen som den opstod omkring hed på latin ”Castrum Danorum” - Danernes Borg, hvilket formentlig har givet det estiske navn. Det estiske navn er afledt af ”Taani Linn”, hvilket betyder den danske by eller borg.
Også den dag i dag er byen rig på spor fra den danske tid – trods de mange år der er gået:
Først og fremmest er der ordensborgen på toppen af Dombjerget (Toompea, den høje bydel, hvor domkirken ligger). Den blev grundlagt af danskerne og siden udbygget og ombygget flere gange. I dag borgen det estiske parlament (Riigikogu), hvor man i øvrigt også kan komme på en spændende rundvisning, selv uden forudgående invitation af nogen politiker. Det foregår på samme præmisser som besøgstjenesten i det danske Folketing. På facaden af slotsbygningen, som ligger foran parlamentet , springer det estiske rigsvåben i øjnene. Det ligner nemlig meget det danske rigsvåben, med de tre løver, som i den estiske version ligner leoparder. Estland vedtog efter republikkens udråbelse for 100 år siden at bruge det gamle våbenskjold for provinsen Estland, som i en let ændret form blev rigsvåben for Estland fra 1925. På denne måde kan man sige, at vi danskere og estere har lånt og tager fra hinanden: Danskerne hentede fanen i Estland (og det er der nok noget om uanset mytens lidt fantasifulde detaljer), og esterne ”hentede” rigsvåbenet i Danmark.
Ordensborgen ligger som sagt på Dombjerget, som er en markant bakke i den gamle bydel. Man taler også om øvre bydel h.h.v. nedre bydel. På grænsen mellem de to bydele, på to terrasser på en markant skråning, finder man Den Danske Konges Have, hvor monumentet for Dannebrog befinder sig. – Eller rettere ”monumenterne”, for med tiden er det blevet til en hel lille mosaik af monumenter og skulpturer. Gode fotomotiver for danske besøgende! Og smukt beliggende, omkranset af den mægtige bymur og en dejlig udsigt ud over den nedre middelalderbydel.
En af de mest stemningsfyldte steder i den gamle bydel er Katarinapassagen, hvor den nordlige mur udgør en del af det gamle Dominikanerkloster fra 1246. Byggestenene man her ser, blev lagt af danske munke, som blev sendt hertil fra klosteret i Ribe! Der var også munke fra klostre i andre danske byer, f.eks. et par munke fra Aarhus og ligeledes fra Viborg. Et stenkast derfra kan man sætte sig til bords i den hyggelige Restaurant Ribe. Flere af byens kirker er opført i den danske tid: Domkirken i Øvre bydel, samt Nikolaj Kirke, St. Olav-kirken og Helligåndskirken i Nedre Bydel. I sidstnævnte kirke hænger i øvrigt siden 1923 en Dannebrogsfane.
Bymuren er selvfølgelig også noget af det ældste som byen kan fremvise, og her kan Tallinn måle sig med Visby på Gotland: Ca 80 % af den totale bymur er i dag bevaret, og 15 tårne. Mange steder kan man vandre på bymuren, der er restauranter og cafeer på muren og i nogle tårne, medens andre tårne rummer museer, udstillinger og keramikværksteder. Muren begyndte man at bygge i den danske tid, den danske enkedronning Margrethe af Sambirien gav ordre til at bygge en mur om den lave bydel i 1265, da hun fik Estland i len. Den senere danske statholder Johannes Kanne (Jens Kande) fra 1310 gav ordre til at forbedre muren og bygge den højere.
Tallinn kan også byde på nyere danske bygningsværker: Byens mest populære museum er Søfartsmuseet i de store vandfly-hangarer ved havnen. Hangarerne blev tegnet og opført af den danske entreprenørvirksomhed og rådgivende ingeniørfirma Christiani & Nielsen i årene 1916-1917. Det var altså på bestilling af det russiske kejserrige, men i mellemkrigstiden kom de til at fungere som base for en vandflyeskadrille under den estiske flåde. I dag omfatter museet alt om flådehistorie, og blandt hovedeksponaterne er en af Estlands to ubåde som blev bygget i England i 1930’erne. De to ubåde kom i sovjetisk tjeneste under Anden Verdenskrig, og det menes at et af de få skibe den udstillede ubåd sænkede var et dansk fragtskib i den sydlige del af Østersøen. Man kan vist med rette sige, at hvad Den blå Planet er for København, det er Søflyvepladsens museum for Tallinn.
Den første danske tid sluttede allerede i 1346, men byggeriet af Tallinn fortsatte naturligvis ufortrødent, og den dag i dag har middelalderbyen og den umiddelbare omegn også meget mere at fremvise:
Frilandsmuseet i Rocca-al-Mare, tsarslottet Kadriorg som ligger side om side med det nyere præsidentpalads, Det nationale Kunstmuseum KUMU i samme slotspark er alene som bygningsværk meget seværdigt. Lige i nærheden kan man besigtige den mægtige sangertribune og tilskuerarena ved det store sangfestivalstadion, hvor 30.000 sangere på en gang opfører folkesange overfor et publikum på mere end 100.000 tilskuere. 4-5 kilometer ud ad den smukke strandpromenade mod øst befinder bydelen Pirita sig. Pirita er estisk for ”Birgitta” og navnet skyldes det store birgittinerkloster som befinder sig der. I dag er den mægtige klosterruin en af de vigtigste seværdigheder, og lige ved siden af holder nonnerne stadig hus i et nybygget kloster.
Under olympiaden i 1980, som primært foregik i Moskva, fandt sejlsportslegene sted i Pirita, og på et monument i det olymiske sejlsportscenter man kan i dag genfinde navnene på de danske OL-guldvindere Poul Richard Høj Jensen, Valdemar Bandolowski og Erik Hansen.
Se mere om steder med dansk historie i Tallinn ved at zoome ind på kortet på forrige side og læs bemærkningerne ved de markerede steder.