På kortet nedenfor ses Estland i middelalderen, de vandret skraverede dele var danske fra 1219 til salget i 1346, bortset fra årene 1227-1238. De lodret skraverede dele blev købt i 1559 og taget i besiddelse af kongens lillebrog Hertug Magnus året efter. Men bortset fra øen Øsel, der snart i sin helhed kom til Danmark, blev de øvrige områder tabt efter få år.
Det danske Estland – hvad er det?
Hvad er det, der trækker danske turister til Tallinn og Estland? Det er først og fremmest historien og den stemningsfyldte middelalderby Tallinn. – Og så er der vel heller ikke nogen mere relevant begivenhed end 800-års-jubilæet for flaget Dannebrog, som vi ifølge legenden fik i Tallinn den 15. juni 1219! På selve dagen forventes Hendes Majestæt Dronning Margrethe II at være til stede ved fejringen, og der finder flere udstillinger og begivenheder sted i byen. Men der er også rigeligt at se på både før og efter, såvel i hovedstaden som udenfor.
Vi danskere plejer at sige, at ”Estland engang var dansk”. Det er dog en sandhed med modifikationer. For det første skal man gøre sig klart, at begrebet ”Estland” historisk kun dækker den nordlige halvdel af det estisk befolkede territorium som i dag kaldes Estland. Det historiske Estland dækker altså kun det nordlige fastland og øerne ud for dette. Den sydlige halvdel af det estiske fastland og også den største ø Øsel (på estisk Saaremaa) var indtil 1918 en del af provinsen Livland, som også omfattede det nordlige Letland.
• Den første periode strakte sig fra 1219-1346, da den danske konge herskede over provinsen omkring Tallinn med det tyske og danske navn Harrien, som hedder Harju på estisk og provinsen med det dansk/tyske navn Virland / Wierland, hvis estiske navn er Viru. I denne nordøstlige provins ligger byerne Rakvere (tysk navn: Wesenberg) og Narva, som begge fik byrettigheder i den danske tid, tildelt af danske konger. Den første periode var egentlig ikke et uafbrudt dansk styre, for der opstod en strid med den tyske Sværdridderorden som Danmark havde samarbejdet med om erobringen. Sværdridderordenen mente, at det var et langt mindre område, som skulle tilfalde Danmark og p.g.a. striden blev efterhånden alle de danske områder erobret af Sværdridderordenen, selv Tallinn i 1227. Men Sværdridderordenen gik i opløsning i 1236 efter at have tabt et slag mod litauere, og Danmark benyttede situationen til at få de tabte områder tilbage. Forhandlingerne om dette foregik i Stensby på Sydsjælland og blev afsluttet med Stensby-aftalen i 1238. Dog måtte Danmark som kompromis afstå en tredje provins lidt inde i landet, provinsen med det tysk/danske navne Jerwen, på estisk Järva, der oprindeligt også havde været i dansk besiddelse. Den kom sammen med andre dele af det nuværende Estland til at tilhøre Den livlandske Orden, der opstod på resterne af Sværdridderordenen.
• Den anden periode strakte sig fra 1559-1645, idet bispedømmet Øsel-Wiek (estisk: Saare-Lääne) blev erhvervet af den danske konge Frederik II som et len til hans lillebror, hertug Magnus. Til lenet hørte som udgangspunkt udover øen Øsel (Saaremaa på estisk) også øen Dagø (Hiiumaa på estisk) og derudover også noget af fastlandets vestkyst (provinsen Wiek, som på estisk hedder Läänemaa). Da der var krig i området blev alle andre områder af det gamle bispedømme end øen Øsel imidlertid tabt i løbet af få år. Eftersom Den livlandske Orden gik i opløsning kort efter købet af bispedømmet, så kom øen Øsel i sin helhed til Danmark, selvom det egentlig kun var ca. 2/3 af den, der hørte til det oprindelige bispedømme. Så den anden danske periode i Estland er altså stort set ensbetydende med kontrollen af Øsel / Saaremaa, som er Estlands største ø og den næststørste i Østersøen.
• Danskere i Estland efter den første og anden danske tid. Selv efter at ingen del af Estland længere var dansk, kom der imidlertid danskere til landet, som med deres virke har været med til at sætte præg på landet. Håndværkere og kunstnere fra Danmark har også bosat sig i landet senere, en del danske militærpersoner gik i russisk militærtjeneste i tsartiden. Et par af disse hørte til grene af den danske kongefamilie og blev guvernører over Estland i begyndelsen af den russiske tid. Således var den danske konge Christian IX’s tipoldefar guvernør for den russiske tsar i Estland i 1700-tallet og er begravet i Tallinn. En anden af disse danske militærpersoner slog sig efter militærtjenesten ned på en herregård i Estland og finansierede den første oversættelse af bibelen til estisk. I 1800-tallet var det især danske landbrugssagkyndige der kom til Estland og virkede som en form for konsulenter eller som godsforvaltere. En blev endda den første rektor for et veterinærinstitut, som siden har udviklet sig til Estlands Landbohøjskole.
REJSEFORSLAG
Mange besøger kun Estland for et par nætter, og det levner desværre ikke tid til at se ret meget andet end selve hovedstaden. Kan man imidlertid afse mere end to nætter til en Estlands-rejse, så kan det varmt anbefales, at man forlægger mindst to nætter til en af de estiske provinser som engang var danske. Hovedstaden ser man under alle omstændigheder, for det er her man lander (eller anløber med færgen), og allerede ved en fire-dages rejse kan man snildt få tid til en hel dag og en halv oveni i selve Tallinn – samtidig med at man ser ”det egentlige Estland” bag bymurene. En kombinationsrejse på 4-5 dage kan enten have det danske Estland 1219-1346 (det nordlige Estland) som den røde tråd, eller laves som en rundtur fra Tallinn over den estiske vestkyst til øen Øsel (Saaremaa) der var dansk i 1559-1645.
Tilbage til forrige side